Lej Hylke Forsamlingshus

Ternede duge

Hylke Forsamlingshus er et “nøglehus”, hvor du får udleveret en nøgle, som afleveres tilbage hurtigst muligt efter afholdelse af din fest/arrangement og senest kl. 10.00 dagen efter med mindre andet er aftalt

Vi har ingen vært eller forpagter tilknyttet, så det står dig frit for at planlægge din fest og vælge dine egne leverandører af menu, dekorationer, musik, underholdning m.v.

Inden du planlægger din fest/arrangement, bør du først tjekke i vores kalender, om den dato, hvor du ønsker at holde din fest/arrangement, er ledig. Er den det, kan du komme i kontakt med vores udlejningsansvarlige på 2 måder:

Ring til Tove Spangkær, mobil 20 21 26 38 eller du kan udfylde kontaktformularen på “Kontakt os” og her lave de første aftaler om dato, tidspunkter for adgang til forsamlingshuset samt betaling af leje og herefter vil du modtage en lejeaftale. Har du behov for en ekstra dag til opdækning/tilberedning eller oprydning efter festen, koster det 1/2 leje ekstra pr. dag

Vi sætter stor pris på, at du ved din henvendelse fortæller os, hvad det er for et arrangement, du planlægger – familiefest, firmafest, foredrag for en lukke forsamling eller ungdomsfest

Bemærk venligst – Forsamlingshuset lejes ikke ud til personer under 25 år

Generel information:
Max antal personer: 150 – godkendt af brandmyndighederne
Service til ca.: 120 personer
Store sal: har plads til opdækning til 120 personer
Lille sal: har plads til opdækning til 30 personer

Priser for leje af Hylke Forsamlingshus:
Hele huset kr. 2.100,00 for ikke medlemmer
Kun lille sal kr. 1.400 for ikke medlemmer

Medlemmer af Hylke Borgerforening får naturligvis rabat på de 2 lejebeløb

Hvis du reserverer en dato mere end 1 år frem, tager vi forbehold for evt. prisstigninger

Priserne inkluderer leje af sal/sale, brug af toiletter incl. toiletpapir, håndservietter og sæbe, køkken, køkkenredskaber og -maskiner, service, strømforbrug, varme, vand samt normal rengøring. Ekstra rengøring afregnes p.t. til kr. 175,00 pr. påbegyndt time

Når du lejer Hylke Forsamlingshus, får du udleveret vores pjece ”Regler for leje af Hylke Forsamlingshus” enten i papirform eller sendt på mail

Har du brug for at streame lyd og billeder/film fra Internet, kan du mod betaling få adgang til AV-udstyret og Internet

Mindre arrangementer
Mindre foreninger, der skal afholde medlemsmøder eller generalforsamlinger af max. 4 timers varighed uden brug af køkkenfaciliteter, kan leje hele huset eller lille sal til rimelige priser. Kontakt udlejer og fortæl hvor mange deltagere, der forventes og I vil få et godt tilbud

Har du behov for plads til et kaffearrangement (fødselsdage eller begravelser), kan du også leje lille sal eller hele huset for et rimeligt beløb

Ungdomsfester
På grund af renovering er Hylke Forsamlingshus lukket for ungdomsfester til ca. 1. oktober 2017

Hylke Forsamlingshus lejer gerne ud til ungdomsfester på betingelse af:
– at der skal være 1 forælder pr. 10 unge
– at én forælder skal tegne lejeaftalen
– at én eller flere forældre er ansvarlige overfor bestyrelsen, at reglementet bliver overholdt
– når festen er slut, gennemgår et medlem af bestyrelsen huset sammen med en ansvarlig
forælder, før huset forlades

Foredrag
Hylke Forsamlingshus stiller trådløst A/V-udstyr samt stort lærred til rådighed ved foredrag eller filmforevisning

Faciliteter
Hylke Forsamlingshus har både firkantede og runde borde. De firkantede borde er standardopsætningen og skal derfor været sat på plads jf. skitsen med bordopsætning, inden lejer forlader forsamlingshuset
10 runde borde til 8 personer, Ø 160 mm og
3 runde borde til 10 personer, Ø 180 mm

I køkkenet forefindes:
6 gasblus
1 el-ovn på 680 liter med 8 bradepander/riste
1 industriopvaskemaskine med automatisk sæbepåfyldning
2 køleskabe, der altid er tændt
1 skabsfryser, der altid er tændt
2 professionelle kaffemaskiner
1 el-kedel
1 mikrobølgeovn
Diverse gryder, potter og pander samt almindeligt køkkengrej
2 serveringsvogne og 1 serveringstårn

Har du spørgsmål, kan du kontakte udlejer eller udfylde kontaktformularen “Kontakt os”